Aspergillos

Aspergillosis opstår, når fuglen bliver inficeret med en skimmelsvamp,
som hedder aspergillus.
Årsagen til, at denne infektion opstår, kan være en mangel på vitamin-A.
Andre årsager kan være, at der er for tørt indeklima, hvorved fuglens
slimhinder tørrer ud og hermed svækkes fuglens naturlige forsvar.
Det mest almindelige er, at fuglen får tilstoppede næsebor,
og man ser det "bobler" fra næseborene.
Fuglen virker nedstemt, sover mere end den plejer og er oppustet.
Hvis fuglen har været aktiv, f.eks. fløjet omkring, er det ikke ualmindeligt at
vejtrækningen synes mere anstrengt, ligesom det tager længere tid inden
vejtrækningsfrekvensen er normal igen.
Undertiden kan man høre fuglen trække vejret med en hvæsende lyd.
Nogle fugle er tilbøjelig til at sidde og "vippe med halen".
Aspergillosis kan udløse krampe, fordi skimmelsvampen under uheldige
omstændigheder kan udvikle giftstoffer , som bevirker at fuglen får krampe.

HVAD KAN JEG GØRE?
Man skal iagttage fuglen. Lytte og observere vejtrækningen.
Se efter om det bobler fra næseborene og om fuglen har "halevippen".
Man bør søge dyrlæge for at få den rigtige diagnose samt den rigtige behandling.
Det kan være nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse for at konstatere,
hvor omfattende lidelsen er. Har man fået konstateret aspergillosis,
skal man isolere fuglen fra de øvrige.
Udsigten til komplet helbredelse er ikke særlig gode; men fuglen kan godt leve i
mange år - uden problemer - med en kronisk Aspergillos infektion.
 

Teksten er kopiret fra : dyrlæge vagtens hjemmeside.
 

Link til sider om denne svampe sygdom.

http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=755/sprog=1/grp=5/menu=3

http://www.vet.uga.edu/VPP/clerk/eifert/