Det kunne lyde som titlen på et absurd  teaterstykke.
Det er det ikke. Det er en artikel om fugles behov for og evner til at opfatte lys.
Glandula pinealis betyder koglekirtlen, og den sidder i hjernen.
Øjet udtrykker menneskets dybeste sjæl, men det er også et fantastisk sanseorgan,
som beskriver vore omgivelser i billedform, samtidig med at det sikrer os overlevelse.
Det er i dag et anerkendt faktum, at lys har en afgørende betydning for menneskers både
psykiske og fysiske velvære.
Lys anvendes både terapeutisk i behandlingen af mange lidelser og profylaktisk ( forebyggende )
til at sikre en sund sjæl i et sundt legeme.
Kunne det tænkes, at lyset havde en tilsvarende betydning for fugle ?
For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt, at have et basalt kundskab til fugleøjets anatomi, fysiologi og lysopfattelse.

Fugleøjet :
Af alle hvirveldyr er fugle dem med den bedst udviklede synsevne.
Fugles liv er baseret på synsindtryk og lyde.
I overenstemmelse hermed er langt de fleste fugle dagaktive.
Fugles øjne er enormt store i forhold til kropsvægten.
Menneskeøjet udgør kun 1-2% af kropsvægten. Hos fugle er den tilsvarende procent 10-15%.
Mange rovfugleøjne er større end menneskets, og vægten af et strudseøje er over
40 gr. - mere end den samlede hjernemasses vægt.
Øjets placering på hovedet afhænger af levevis.
Fugle - som skal kunne se 3D-billder og fokusere kraftigt på fjerne byttedyr -
har mere fremadrettede øjne. Fugle - som er udprægede byttedyr - har øjnene placeret på
siden af hovedet.
En spætte kan f.eks. sidde midt på en fodboldbane og overskue banen hele vejen rundt.
Næsten det samme kan vore papegøjer.
Øjeæblets form og virkningsmekanismer varierer. De flestes er næsten rundt.
Rovfugle - som fokuserer på lang afstand - har et langt øjeæble.
Fokuseringen foregår hos disse fugle ved, at både linse og hornhinde ændrer krumning.
Evnen til at fokusere styrkes yderligere ved, at synscellerne er anbragt i grupper, som forstørrer billedet 30-50%.
Eksempelvis kan det nævnes, at ørne kan se en hare på 5-6 km´s afstand.

Grovanatomien
i øjet er stort set den samme som hos pattedyr.
Dog har fugleøjet bevaret nogle brusk og knoglestrukturer fra ”deres tid som krybdyr”.
Øjet er beskyttet af 2 øjenlåg - et øvre og et nedre, som er det mest bevægelige.
Hertil kommer et 3die øjelåg - blinkhinden. Den udgår fra den forreste øjevinkel.
Blinkhinden kan til beskyttelse trækkes helt op foran øjet. Samtidig fugtes øjet.
Lyset passerer igennem hornhinde og linse til nethinde. Fra nethinden går det
gennem synsnerven til fuglehjernen, som har en meget veludviklet ” synsafdeling ”.
Nethinden huser synscellerne kaldet stave og tappe. Hos dagaktive fugle dominerer antallet
af tapceller over stavceller. Det omvendte er tilfældet hos nataktive.
Antallet af  tapceller er hos mennesker ca. 300.000 pr. mm2 nethinde. Hos fugle er
antallet 3-5 x større, og de er grupperet, så fuglene opnår en kikkert-/forstørrelseseffekt.
Tapcellerne er ansvarlige for farveopfattelse, øjets opløsningsevne ( detaljer )
og registrering af antal synsindtryk pr. sekund.
Jf. det store antal tapceller har fugle en meget udviklet evne til at se detaljer.
Samtidig opfatter de ca. 150 synsindtryk pr. sek. mod vores sølle 20 pr. sek..
Fugles farvesyn er helt specielt. Mennesker ser 3 farver - rød, gul og grøn.
Et trichromt farvesyn. Fuglene har et tetrachromt farvesyn. Ud over de 3 nævnte farver
ser de også UV-lys. Det er bl.a. beskrevet af professor Innes Cuthill, Bristol University.
Til lysopfattelse hører også  Koglekirtlen.
Koglekirtlen er en lille hormonproducerende kirtel placeret på oversiden af hjernes
forreste afsnit. Lige under de porøse og lysgennemtrængelige isseknogler.
Kirtlens formål er at være lysdetektor. Hver dag sørger den for, at kroppens interne ur
stilles rigtigt i forhold til omverdenens lysintensitet og svingninger i fotoperioder
(forholdet mellem lys og mørke).
Kirtlen fungerer i samspil med de dele af hjernen, der udskiller hormoner.
Kirtlen påvirkes af lys. Dels direkte igennem isseknoglerne, men også via lysudløste impulser
fra synscellerne i øjet. I mørke udskiller koglekirtlen et hormon, som hedder melatonin.
Lys hæmmer udskillelsen. Melatonin styrer både de daglige og de sæsonbestemte biorytmer(”fotoperioder”).
Herunder ændringer i kønsfunktionen.
Kirtlen sender stimuli til hypofysen som overordnet styrer kroppens hormonproduktion.
Forskerne mener i dag, at der findes yderligere ukendte stimuli for denne kirtel -
måske ændringer i tilbud af foderemner, måske regnvejr.
Jeg husker bl.a. at have læst en videnskabelig artikel som beskrev at regnvejr stimulerede
undulater til avl ( =  udskillelse af kønshormoner ).
Kunne det tænkes at en daglig stor bruser kunne stimulere vore hobbyfugle til avl ?
Man ved dog med sikkerhed, at kirtlen er påvirkelig af magnetisme.
Den indeholder magnetiske partikler. Når disse påvirkes, ændres kirtlens funktion.
Jordens magnetiske felter sæsonvarierer. Måske med en påvirkning af fugles ”fotoperioder”
og hvad dermed følger af hormonændringer til følge ?

Øjets, lysets og farvers betydning.
Som det kan ses ovenfor, er der utroligt mange faktorer, der indikerer, at lyspåvirkninger er af afgørende betydning for vore fugle.
Stofskifte, valg af mage, stressniveau, fodervalg, overlevelse, udskillelse af kønshormoner, en naturlig biorytme,
fældeprioder og trækperioder er alle faktorer, som er stærkt afhængige af optimale lysforhold.
Optimale betyder,  at lysforholdene på stedet svarer til fuglenes naturlige levested. Det fuglene er genetisk programmerede til.
Der foregår en løbende diskussion om dagslys er nødvendig for, at fugle kan danne det
livsnødvendige D3-vitamin. Der er ikke enighed.
Min personlige mening er fugle skal tilbydes D3 i foder.

Hvordan holder vi vore hobbyfugle og hvad betyder det ?
Ser vi overordnet på danske fugleholderes situation, kan ingen vel benægte, at vi geografisk
befinder os på et sted, hvor vi ikke kan opfylde de fleste hobbyfugles genetiske behov.
Temperaturen er for lav, fotoperioderne svarer ikke til fuglenes genetiske programmering, og vi mangler naturlige foderemner.
Vi kan højest tilbyde vore fugle en acceptabel tilværelse.
Oftest baseret på, at de en stor del af tiden  holdes indendørs i en elendig belysning.
Almindeligst kommer lyset oven i købet ind igennem glasvinduer, som er uigennemtrængelige for
det for fuglene så vigtige UV-lys.
Lys er i mine øjne det mest nedprioriterede tema i dansk fuglehold.
Faktisk husker jeg ikke et eneste fuglehold, hvor man seriøst søger at skabe optimerede lysforhold.
De fleste danske hobbyfugle lever under forhold, som svarer til, at vi er farveblinde og placeret
i en mørk kælder. At de overlever understreger igen, at fugle er ” kloge ” og bomstærke.
Ikke som almindeligt antaget - sarte individer. De overlever ikke, fordi de har det godt, men på
trods af de forhold vi tilbyder dem.
Danske hobbyfugle er ofte fede, stressede, fejlspisende og for dårlige til at yngle.
Fotoperioderne er forkert afstemte i forhold til fuglenes hjemsted og gener.
Danske hobbyfugle tilbydes dårligt lys i alt for lange perioder -
ofte har de sogar vågeblus om natten ! Biorytmerne forstyrres med det resultat,
at fuglene bliver stressede(f.eks. stereotyp adfærd, fjerpilning), at de over-og/eller fejlspiser,
og at avlsmekanismerne forstyrres.
Fugle, der naturligt lever tæt på ækvator, skal for at trives psykisk have
ca. 12 timers lys og 12 timers mørke( læs: ro ! ).
Hverken mere eller mindre - og det gælder både voksne og unger.
Der er ingen tvivl om, at nattefodring af unger i lys giver stressdisponerede
voksne fugle med f.eks. hang til fjerpilning.
Ro og total mørke i 12 timer er et must for en sund mental udvikling
Tilsyneladende er det ikke - modsat fugle fra vore breddegrader - markante ændringer i fotoperioderne ( mængden af synligt lys ),
der betinger at vore tropiske fugle kommer i avlskondition. Måske er det snarere en ændring i tilbud af foderemner ?
Måske ændringer i jordmagnetisme(jf. koglekirtlen) eller UV-lys, som betinger en udskillelse
af kønshormoner. Regnvejr er som nævnt også en mulighed.
Hos strudsen, som jo er en tropefugl, ved man, at en øgning i foderets proteinindhold stimulerer avl.
Under danske forhold kan det umiddelbart være vanskeligt at opfylde fuglenes behov for lys og mørke. I vores lyse perioder er dagene for lange.
I de mørke er perioderne med dagslys for korte.
Som regel ender det i begge perioder med, at fuglene tilbydes for  lange perioder med lys.
I de lyse perioder bør man i realiteten dække vinduer til.
I de mørke tilbyde fuglene 12-13 timers full-spectrum lys evt. i kombination med dagslys.
Inden for strudseavlen er naturlige danske lysforhold et stort problem med masser af stressdødsfald
til følge - specielt blandt kyllinger. Man har ligefrem måttet dække vinduerne med persienner
i de lyse nætter.
Et andet problem i strudseavlen har været anvendelsen af traditionelle glimtændere i neonrør.
Fugles øjne registrerer 150 synsindtryk pr. sekund mod vores 20.
Hvad vi ser som et konstant lys, ser fuglene som lysblink - en anden stressfaktor.
Strudsekyllinger kan dø af dette stress. Betydningen hos papegøjer er endnu ikke videnskabeligt undersøgt,
men efter min mening er det relevant at drage en analog.
Fugleøjets ekstremt gode evne til at se skarpt med en hurtig frekvens-opfattelse gør også,
at vi nøje må overveje  bevægelser i og omkring fuglehuset.
Også selv om bevægelserne er ”bag fuglene” - de ser det hele.
Små bevægelser kan hos fugle nemt blive til store farlige bevægelser.
Fugles tetrachrome farveopfattelse betyder, at de kan se UV-lys.
UV-lys er afgørende betydning for valg af partner og fodervalg.
Fugles fjer udsender UV-lys, og forsøg ( bl.a. Bristol University ) har vist, at fugle foretrak frø,
der udsendte UV-lys med en bestemt frekvens.

En solsort er ikke sort for en solsort !
En given papegøje ser for en anden papegøje ikke ud, som vi ser den, når en mage skal vurderes.
I teorien sætter vi måske de forkerte fugle sammen,  og måske anvender vi foderemner med
en forkert farveudstråling.
Skjulte kønsforskelle i fjerdragtens UV-udstråling er eksempelvis  påvist hos blåmejser,
stære og zebrafinker.
Blåmejsen er en meget svær fugl at kønsbestemme, men nye undersøgelser har vist,
at hannen udsender meget mere UV-lys fra den ”blå farve” end hunnen.
Forsøg i dagslys med stære har vist, at en flok stærehunner ud af en gruppe på 5 tilsyneladende
ens hanner konstant valgte de samme 2. Blev UV-lyset filtreret fra, faldt valget på nogle helt andre.
De ser med andre ord noget, som vi mennesker ikke ser.
Selv hos zebrafinker, hvor der er tydelig kønsforskel i farver, er det vist, at de anvender
UV-stråler i valget af partner. Om alle fugle anvender UV-strålerne i magevalg vides ikke med sikkerhed.
Måske er det sådan, at de meget små farvestrålende finker ikke gør det.
En sidegevinst og en anden årsag til at få installeret ”full-spectrum light” er,
at UV-lys har en generel destruktiv virkning på virus og bakterier - herunder det efterhånden meget hyppigt
forekommende ” Proventrikel Dilatations Virus ” ( ara-syge i gamle dage ).

Hvad gør vi ?
Når vi ser på lys,er det vigtigt at undersøge  3 ting:
1: Typen af lys:
Skal være med en frekvens fra  280 nannometer til 760-800  nannometer.
2: Lysfrekvensen: Glimtænderen  skal yde 40.000 til 60.000  glimt pr. sek.
3: Fotoperioder: Ca. 12 timers lys og 12 timers mørke til de fleste hobbyfugle - dem der naturligt lever nær ækvator.
Undgå vågelamper.

Orienter dig altid om lyskildens ”levetid” . Ikke hvor længe den giver lys, men hvor længe den
giver nok af det vigtige lys. Udskift når det er nødvendigt.
Overvej om du ikke kan anvende plexiglas i stedet for alm. glas. UV-stråler går igennem plexiglas.
Anbring lyskilden ca. 50 cm. over fuglens hoved, på det sted hvor den oftest sidder.
Uanset hvad vi gør af krumspring kan vi aldrig kopiere naturens lys 100%, men vi må og skal prøve at gøre det så godt som muligt.
Det skylder vi disse prægtige skabninger.

Fuglene holder øje med os - men holder vi tilstrækkeligt øje med dem ?