Vi har fået denne artikel fra et ungt par fra Kolding egnen,
med deres oplevelse med første gangskøb af en gøje.
Desværre har de været meget uheldige.
Men prøv selv at læse deres historie.


Hvorfor ?
Skrevet af Thomas & Joan – september 1999

Vi fandt ud af at vi ville have en papegøje, så efter vi havde snakket tingende igennem
besluttede vi os for en Grå Jaco.
Vi fandt en opdrætter der håndopmadede alle sine unger, og var på dette tidspunkt i
gang med at håndopmade 15-20 fugle
Han havde bla. kakaduer, tucuman-amazoner og et par andre amazoner arter.
Hos ham købte vi så vores Grå Jaco ”Chili”  og den var 2.5 - 3 mdr. gammel.
På jaco papegøjer havde vi fået at vide, at øjnene er helt sorte på unge fugle
og gule på ældre fugle.
Med i købet fik vi opmadningsfoder og almindeligt foder til mange måneder.
Chili virkede helt frisk, da vi købte den.
Da vi havde haft Chili i ca. 14 dage, bragte vi Chili til dyrlægen første gang,
da den sad og kløede sig over næbet og resten af hovedet,
udover dette virkede Chili stadig frisk.
Dyrlægen mente Chili havde næbmider, hvilket er meget almindeligt hos undulater.
Vi spurgte selvfølgelig os selv om, hvordan det skulle kunne lade sig gøre,
idet Chili jo hele tiden var isoleret fra fugle i voliere,
samt der hvor vi købte den, var der ingen undulater,  men vi troede på dyrlægen.
Vores Chili fik noget medicin og vi kørte hjem igen.
2 dage efter var Chili meget sløv, så vi ringede til dyrlægen for at høre
om den medicin hun havde givet Chili, kunne have nogle bivirkninger,
hvortil hun svarede at det havde hun aldrig hørt.
Medicinen var noget der slog alle mider og parasitter ihjel "indefra".
Dagen efter havde Chili det allerede bedre.
Men desværre på 2. dagen, begyndte Chili at kaste sin mad op og blev sløj igen.
Vi tog igen til dyrlægen som konstaterede krokatar.
Chili fik penicillin og mælkesyrebakterier og vi fik Chili  med hjem igen.
Chili fik stadig skemad, som den glædeligt spiste.
Efter yderligere et par dage spiste Chili godt og var godt tilpas,
men om eftermiddagen kunne Chili pludselig ikke stå eller sidde på pind og
lå derfor i bunden af buret.
Vi tog straks til dyrlægen, som indlagde Chili til behandling mod krokatar.
Chili døde om natten.

10 dage og to dyrlægebesøg og Chili var død.

Nu da det hele er overstået, kan jeg se, at den dyrlæge jeg havde tillid til, ikke havde
den mindste smule forstand på fugle, og derfor bare gav penicillin  mv.
Havde hun så bare indrømmet dette, havde vi måske stadig haft Chili, for vi havde gerne
kørt meget langt for at finde en dyrlæge med den rigtige viden.
Chili var indlagt hos dyrlægen, da den døde, og vi valgte at lade dyrlægen beholde Chili,
for vi kunne ikke overskue, at skulle se Chili igen.
En obducering et andet sted havde nok været en god ide for at kunne påvise en
evt. fejlbehandling eller fejl fra vores side,
men dette var slet ikke i mine tanker lige efter Chili døde.

Vores Chili døde kun 3 mdr. gammel.

Hvorfor ?

Joan og Thomas



Det er jo lidt af en rystende historie, desværre hører man til stadighed,
at nogle dyrlæger ikke informerer godt nok om deres viden om fugle
og istedet bare udskriver medicin for et godt ord.
Vi takker for artiklen
Suzan & Bo

Tilbage til hovedsiden