Efter godkendelse fra personen bag denne artikel, bringer vi den for at igen at proklamere at
der til stadighed er misforståelser hos nogle af de "danske fugleholdere".

Artiklen er fra juni nummeret 99


Indlæg til Dansk Fuglehold.
 

F u g l e v e n n e r  ?

Efter at have været på besøg på diverse "fuglemarkeder" må jeg erkende at den her valgte overskrift måske trænger til en revidering.
Hvordan kan vi dog bare acceptere at vores hobby skal fremstå som en ren marskandiserbutik for besøgende uden kendskab til det danske fuglehold ?
Vore fuglemarkeder rundt omkring i landet har fine besøgstal og stort fremmøde af "folk" som sælger fugle, nisser, m.v. -desværre er der ikke stor forskel på behandlingen af nisserne og fuglene !
Gør dog som ansvarlig forening noget ved det, det kan da ikke være rigtigt at ansvarlige fugleforeninger, tilknyttet LDF, blot stiltiende lægger lokale, navn og rygte til at "kræmmere" af enhver art kan stille sig op på foreningens marked, med et antal kasser indeholdende fugle der udbydes til salg ? velogmærket kasser der indeholder langt flere fugle end der er forsvarligt at transportere på samme måde, - men hvad - de skal jo "bare" sidde der den ene dag, - nå, ja og selvfølgelig også lige frem og tilbage….
så må man jo håbe nogle af dem er så heldige at blive solgt, - der er trods alt mere ro og luft i transportkassen den videre vej, når man ikke skal dele den med 10 - 20 andre !
Som et eksempel på salgsbure skal nævnes:
1 stk. grå jaco placeret i en transportkasse, -åben til tre sider, med det resultat at fuglen ikke havde en reel chance for at få ro, dette indebar da også at denne sky (formentlig nyimporterede) fugl kunne høres over hele salgshallen !
1 stk. mellembeo placeret i en lille transportkasse, med lidt universalfoder i bunden !
Transportkasser fyldt med vagtler, 10 - 20 stk. i hver ! (burhøns har herefter ikke noget at klage over)
Det er efter min bedste mening den sikre måde at få vores hobby's rygte ødelagt på, så er det det man vil er man helt sikket på rette vej.
Det er fuldstændig uacceptabelt at medlemmer af LDF lægger navn til denne form for "dyrehandel" !
Og der findes efter min bedste overbevisning ingen undskyldninger for at lade det fortsætte !

Der findes dog heldigvis også rigtige fuglefolk på markederne, og de er sjældent svære at skille ud fra flokken, her er salgsburene rene, ikke overfyldte og fuglene som regel i fin stand, - jo de findes skam !
Men husk ! - de findes også når der ikke er marked ! -og det er her du skal gøre dine indkøb, hvis du vil købe direkte ved en opdrætter, spørg blot i din forening, -læs salgsannoncerne i dit foreningsblad, -også dem fra dyrehandleren, og lad os så hjælpe hinanden med at få de fugle vi ønsker os på fornuftig vis, og støtte dyre/frøhandleren med det øvrige vi skal bruge, så er vedkommende nok også behjælpelig når vi i foreningerne til udstillinger og andre arrangementer mangler lidt hjælp………. !

Prøv engang at sammenligne et fuglemarked med de salgsstande vi ser på udstillingerne landet over, dem kan vi for de flestes vedkommende godt være bekendt, her er det for det meste fugleholdere selv der sætter deres fugle til salg, og ikke "fuglefolk" der kun tropper op for at skore lidt mammon på noget man lige har "skaffet" sig til lejligheden, - det mener jeg vi skal lade de udmærkede importører og registrerede dyrehandlere om, det er trods alt deres levebrød og så er der også et veterinært tilsyn på disse steder !
Jeg må sige at jeg godt forstår, når dyrevenner hovedrystende går ud af døren efter et besøg på et fuglemarked, - hvor er det ærgerligt for de fugleholdere der gerne vil bevare deres hobby med fuglene, uden at være ugleset.
Kan vi ikke blive enige om at denne form for handel med fugle ikke er i fuglehobbyen' interesse ?
Hvis vi kan, vil jeg håbe at de forskellige foreninger vil leve op til deres ansvar, ved at afvise den form salg af fugle i foreningsregi.

Jeg håber dette indlæg kan skabe lidt debat om den måde foreningerne forvalter de bestemmelser der drejer sig om
Veterinære, - moralske, - og etiske normer på kommende fuglemarkeder.
 

John Vestergaard


Tilbage til hovedsiden