Vores interesse for papegøjer startede, da vi blev tilbudt at købe en grå jaco af nogen af vores venner.
Det var en "voksen" fugl på ca. 9 år og han havde været et par steder før han landede hos os,
hvilket resulterede i, at han var en hel del lunefuld.
Da vi nu var nybegyndere inde for papegøjehold, turde vi ikke rigtig sætte ham på plads.
Så resultatet deraf blev, at det var ham der bestemte over os og ikke omvendt.
Vi havde ham ca. i ½ år, så solgte vi ham.
Efter 1 års tid fik vi lyst til, at prøve os igen med papegøjer
og valget faldt på araen, som jeg altid har syntes er en af de smukkeste indenfor papegøjer.

Vi fik kontakt til en opdrætter, som sagde, at han netop havde en blå/gul ara-unge siddende,
som var 20 dage gammel; vi aftalte en dag, hvor vi kunne komme og se den.
Da dagen endelig kom, tog vi ned for at se på den.
Køn var den sgu ikke, den havde små fjersække over hele kroppen
og det grimmeste undernæb, som sådan nogle har, når de er små.
Men vi blev forelsket i den alligevel og hentede den så efter 3 mdr.,
da den skulle have lært at spise selv; det kunne den bare ikke, så vi måtte igang med at
lave håndopmadningsfoder selv.
Det var ikke så svært som man skulle tro; det vi brugte virkede ihvertfald.
Vores opskrift blev til: babymos, blendet blød frugt som bananer, ferskner, vindruer
(uden sten og skræl) osv.
Buret han sad i målte 1 meter i bredde og dybde og 2 meter i højden.
Det første stykke tid prøvede han grænser med os, men da vi havde erfaringer med den grå jaco,
vidste vi nu hvordan man skulle sætte sådan en karl på plads.
Vi købte en vandforstøver, en af de kraftige, så hver gang han gjorde noget han ikke måtte,
fik han et sprøjt med den "skarpe" stråle og det hjalp.
3 års tid efter blev vi enige om, at det vist var ved at være på tide, at han fik en mage,
da vi gerne ville have en ung fugl til ham.
Det er nemlig bedst, hvis de er nogenlunde jævnaldrende set på længere sigt.

Den første opdrætter sagde, at han ikke havde nogen pga. at hans eneste 2 hunner var døde,
så vi måtte finde en anden opdrætter.
Vi tog endnu engang kontakt til en og der var vi så heldige, at han havde en hun siddende.
Dagen efter tog vi så ned for at se hende og hold da helt op hvor var hun smuk.
Opdrætteren leverede hende på vores adresse 1 uge efter.
I starten sad hun i et af de største papegøjebure, som man kan købe i handlen,
men efter at have siddet der i en uges tid, rykkede vi hende sammen med sin nye "kæreste".
Da de havde siddet i hans bur i en uge, udvidede vi dette til dobbelt størrelse.
Da hunnen ikke var tam da vi købte hende, er der en del arbejde med at gøre hende tam,
men det skal lige siges, at det hjælper at have en fugl der er tam i forvejen,
fordi de simpelt hen er så nysgerige, så alt hvad han gør vil hun også.
Der er kun én måde at gøre en fugl tam på og det er den hårde.
Jeg er blevet bidt adskillige gange, men jeg overgiver mig ikke.
Hele hemmeligheden bag at få en fugl tam er, at man skal være rolig i sine bevægelser og i sig selv.
For hvis man ikke er rolig kan fuglen mærke det og vil så blive usikker på hvad der foregår.
Og for alt i verden; man må aldrig give op.

Anders & Henriette