Dette skriv er ikke for at generalisere alle fugleavlere, men desværre
er
der nogle avlere som er galt på den.
Fugleavlere
At avle fugle er et godt initiativ, da man på denne måde
kan komme noget af importen til livs.
Det ses jo desværre gang på gang at sjældne / truede
fugle- arter bliver revet væk fra naturen
for bl.a. at blive solgt på det ”sorte marked”. Disse mennesker
har intet forhold til dyrenes tarv;
det er ren og skær cool business!
Hvorfor ikke bare nyde de fugle som avlere herhjemme
avler, og være glade for dem ????
Hvis man åbnede øjnene, behøvede man ikke importere
fugle, da der findes tonsvis af forskellige
fuglearter herhjemme som livligt avler.
Der er desværre nogle avlere, som har så mange fugle, at
disse fugle ikke får den opmærksomhed
og pleje, som disse pragtfulde skabninger har krav på.
Sammenlign med os mennesker; hvad ville der ske,
hvis vi blev taget ud af vores vante omgivelser
og sat bag lås og slå og der måske
kom én hver anden dag med mad til os, men udover dette så
har
vi ikke kontakt til nogen ????
Vi bliver tossede i hovedet, begynder at snakke med os selv, få
snurremave, bliver egne osv. osv.
Vi har besøgt nogle fugleavlere, og set forskellige opfattelser
af, hvordan fugle skal have det.
I vores område, bor en lille familie, som har blå-gule
og mørkerøde Araer, Kakaduer, Amazoner
og Jacoer.
Denne familie har bygget et lille hus til disse fugle og indrettet
dette med store gulv- til loftbure.
Disse fugle har kontakt til familien hver eneste dag, de er så
flotte, store og sunde, inget skrigeri,
ingen uhygiejniske forhold, altid rent og pænt omkring disse
fugle. For denne familie drejer det
sig ikke om hvor mange æg de lægger og hvordan
ungerne bliver, men om fuglenes trivsel.
Det er virkelig en nydelse at besøge disse mennesker!
I foråret ’98, hvor vi selv søgte en ny gøje, blev
vi inviteret ud til en familie, som avlede bl.a.
blå-pandede Amazoner. Dette sted havde vi fået anbefalet
af en rimelig kendt avler.
Vi tog på langfart for at se fuglene og da vi nåede frem
var det noget af en sur oplevelse, da deres
fugle (og det var mange) levede parvis i små bure.
Disse (ca. 40 x 40 x 50) var stablet oven på hinanden ude i et
gammelt træskur uden varme.
Disse fugle var desværre misligholdte skabninger, hvis fjerdragt
både var snavset og på nogle
plukkede. Desuden var de stressede og aggressive højst sandsynligt
pga. de meget ringe forhold.
Disse fugle kunne vi kun få lov til at se på i ca. 5 minutter
og derefter var det køkkenbordet,
som var samlingsstedet og der gik snakken på, at ligeså
snart de fik unger så havde de en til os.
Betalingen var et meget vigtigt emne for disse mennesker og
alt skulle aftales her & nu uden vi
havde set hvad vi skulle købe.
Vi takkede pænt af og kørte rystede hjem igen og snakkede
ellers ikke mere om denne oplevelse.
På en udstilling i 1997 havde vi set en rigtig flot udstillet
Surinam, men på daværende tidspunkt
havde vi jo ikke behov for en gøje, da vi havde vores egen gulnakkede
Amazone siddende derhjemme.
At han skulle en så frygtelig sygdoms- periode igennem og senere
dø, regnede vi jo ikke ligefrem
med på dette tidspunkt.
Denne familie kontaktede vi så derefter, for at høre om
de havde nogle gøjer som var til salg.
Det var en kamp bare at få lov til at se deres fugle, de var
ikke interesserede i, at have hvem som
helst ind i deres hjem (forståeligt nok!) og ej heller sælge
til hvem som helst.
Deres krav var, at deres fugle skulle have det godt det nye sted og
den holdning kan vi godt lide!!
De besøgte os for at se om vi havde egnede forhold.
Dér købte vi så vores 2 fine gøjer og dem
er vi meget glade for.
I sommeren ’98 havde div. fugleforeninger arrangeret et åbent
hus arrangement,
hvor fugle-interesserede kunne komme og se deres fugle.
Vi besøgte et sted her i området.
De havde nogle eventyrlige flotte udendørs volierer med Kongeparakitter,
Dværg- papegøjer i
div. mutationer, store Gultoppede kakaduer osv. osv.
Det var en kæmpe oplevelse udover det vi havde set andre steder,
de havde virkelig gjort noget
for fuglene.
Derefter blev vi inviteret ned i deres kælder, hvor de også
havde fugle.
Det syn der mødte os dér var ikke spændende.
Alle vinduer i kælderen var blændede så sollys var
en by i Rusland, disse fugle var så skræmte
og stressede, så det var flot de kunne holde sig på pinden.
I ét af burene sad en Moluk kakadue alene pga., at den af kedsomhed
havde bidt benene af dens
mage, så denne måtte aflives.
Det var trist, syntes avleren, da sådan en fugl koster en del.
(lidt pengesnak igen!)
I dette bur var der også en redekasse, hvor sider og bund delvist
var bidt i stykker, så flere store
rustne søm stak ud til højre og venstre, hvorved Molukken
kunne komme dødeligt til skade.
Avleren studsede over, at han ikke havde fået nogle unger i denne
avlsperiode, hvorefter vi egentlig
godt kunne komme ind på noget af forklaringen, om tændte
lysstofrør i 24 timer i døgnet kunne
være af væsentlig betydning.
Fuglene havde ingen anelse om det var dag/nat – sommer/vinter og derfor
temmelig desorienterede!
Kælderen var besat med spindelvæv og bestemt ikke rengjort
de sidste 6 måneder. Der stank af
rådden frugt, sure grøntsager og fuglelort.
Der var en sværm af fluer, så man skulle ikke have munden
for længe åben, selvom man havde åndenød.
Det var ubeskriveligt – det skal opleves!!
Desværre ser man, at det for nogle kun drejer sig om, at besidde
så mange forskellige fuglearter
samt unger af disse, som man ikke tager sig tid til at passe og ej
heller sørger for i al almindelighed.
Er det ikke sørgeligt ???
Fuglene kan jo desværre ikke selv bestemme hvor de vil være,
men én ting er sikkert, hvis de kunne,
så var det ikke sådanne steder de ville vælge.
Til disse avlere har vi et forslag, som både er længerevarende,
billigere, mindre krævende –
KØB UDSTOPPEDE EKSEMPLARER AF DISSE VIDUNDERLIGE FUGLE!!!!
Vi synes, det er utroligt, at fugle-foreningerne ikke tager sådanne
debatter op, og giver disse
såkaldte fugleavlere en grundig opsang. Der burde absolut være
kontrol / tilsyn på folk som
kalder sig fugleavlere, så nogle af de beskrevne episoder kan
undgås!
Hvad mener du , at man evt. kunne gøre????
Vi vil igen gøre opmærksom på, at IKKE alle avlere
er således og til disse avlere er der kun
lutter ros for den tid de bruger på fuglene og den værdige
tilværelse de giver disse..
Nu ved vi godt, at vi nok vil få nogen over nakken over dette
vi har skrevet,
men det er der desværre ikke noget at gøre ved!
Nogle citater og spørgsmål fra een af Danmarks fugleavlere.
" Fugleopdrætterne
er deres egen værste fjende. De slår flere fugle ihjel
end de opdrætter,
ellers ville vi jo have mange flere fugle, opdrættet i fangenskab
! "
" Om et par fugle,
der i naturen ville yngle, ikke yngler i fangenskab, er
det fordi
ejeren afholder fuglene fra at yngle "
" HVOR MANGE EKSOTISKE FUGLE OPDRÆTTES PR. ÅR I DANMARK, OG I E.U. ? "
Svaret kendes ikke, men følgende sandsynslighedsberegninger
kan muligvis
lede til svaret, og samtidig klargøre
interessante problematikker.
BEREGNING :
1 ) Lad os antage der i Danmark er 5.000 organiserede
fugleopdrættere
( iht. tal fra Danske Fugleforeninger
).
Hver opdrætter har 5 par fugle.
Hvert par fugle avler pr. år 4 unger.
Dvs. at der årligt opdrættes: 5.000 x 5 x 4 = 100.000 unger
I Danmark er der, lad os sige : 5 millioner indbyggere.
5.000 indbyggere er = 1 / 1000
I EU er der ca. 340 millioner indbyggere.
1/1000 af dette tal : 340.000 organiserede fugleopdrættere i E.U.
Dvs. at der i E.U. pr. opdrætter opdrættes: 340.000 x 5 x 4 = 6.800.000 unger
2) Lad os antage at der i Danmark er
480.000 husstande ( bl.a. iht. tal fra
SDF Special Dyrlægernes
forening ), der har levende fugle som
familiedyr.
Om alle disse fuglehold består af hvert
et par fugle, og hvert af disse par
avler 4 unger pr. år, er tallet hermed
følgende :
480.000 x 4 = 1.920.000 pr. år i Danmark
Antager vi der i EU er 34 millioner husstande,
der har fugle, så er tallet
følgende :
34.000.000 x 4 unger = 136.000.000 pr.år
SPØRGSMÅL :
Er ovennævnte tal realistiske ?
Hvis svaret er " ja ", hvor er så alle disse unger henne ? - Døde !?!
Hvis svaret er " nej
", hvorfor er fugleopdrættere så ikke gode nok til at
få deres fugle
til at reproducere !?!
Med den meget store
mængde opdrættede fugle, hvorfor så importere
vildtfangede fugle
?
Kan man konkludere
at den barske virkelige sandhed er, at fugleholderne slår
flere fugle ihjel
end de opdrætter !?!
Ja !!!
der er åbentbart andre end os som tænker lidt over tingene
!!!!
Suzan & Bo
