Efter gentagne spørgsmål om indretning af bur til den nye fugl osv. osv. vil vi prøve, at komme lidt
ind på de forskellige ting vedr. nogle generelle ting ved anskaffelse af bur / gøje.

Buret
Buret skal naturligvis have en passende størrelse og hvad er så det ??
F.eks. til en amazone synes vi, at mindste-målet burde være:
B60 x H100 x D45 cm.
De fleste bure har to åbninger, én åbning foran og én topåbning.
Topåbning skal I først bruge, når jeres gøje er tryg ved jer og ikke flagrer rundt, når den er ude.
Der følger for det meste pinde med det nye bur og de kan til nød bruges, men vi anbefaler friske frugtgrene (æble/pære) fra haven
( hvis man har en have ), som ikke er sprøjtet eller gå en tur i skoven og find nogle passende grene.
Skyl grenene grundigt inden de sættes ind i buret.
Grenene skal have forskellige tykkelser lige fra en tykkelse som svarer til, at gøjen kun kan nå en tredje-del rundt om
grenen med sin fod og til at den næsten kan nå hele vejen rundt med foden.
Grunden til, at vi siger forskellige tykkelser på grene er, at det styrker gøjens fod- og benmuskulatur.
Grenene skal skiftes jævnligt (ca. hver 2.-3. måned),
så  træet altid er frisk og gøjen har noget at gnave i.
Hvis du har store gøjer, så sørg for at tilbyde den ekstra friske gnavegrene,
ihvertfald én gang om ugen.

Bunden af buret
I diverse fuglebøger kan man læse, at gøjer ikke bevæger sig rundt i bunden af buret med
mindre de er syge.
Hvis dette er tilfældet, så er ALLE vores fugle syge, eller også er det bare noget sludder de skriver.
Det er klart, jo mere tryg gøjen er, jo mere vil den bruge sit bur.
Der følger for det meste et gitter med til bunden af buret; dette gitter bruger vi kun ved
rensning af sandbakken, og udelukkende for at undgå, at gøjen måske skulle få lyst til,
at valfarte rundt i stuen på egen hånd.
I vores sandbakke har vi lagt et stykke karton (svanemærket) dækket med sand,
og vores gøjers største fornøjelse er, at lege og rulle rundt i det friske sand og æde af sandet.
Desuden er det også godt for gøjens krog at æde sand.
Det holder deres fordøjelse i fin form.
Ifølge samtlige papegøje-/fuglebøger som vi er i besiddelse af, gøres der kraftigt opmærksom på,
at fuglene skal have adgang til frisk fuglesand/grit. Hvis fuglene ikke får tilbudt dette,
kan det have dødeligt udfald.
I volierer kan man bruge træflis til bunden, men dette tema omhandler hovedsagligt fugle
som kæledyr og ikke som avlsdyr.
Også volierefugle har behov for sand/grit. Det kan så tilbydes i en skål eller lign.
Det kan godt være, at det varer et stykke tid før jeres gøje går i bunden,
men det skal nok komme, så for gøjens skyld, brug kun gitteret ved rensning.

Legetøj
Vi køber kun trælegetøj til vores gøjer, det kan være babyrangler fra BR, trækugler
fra mindre fuglelegetøj, træpinde fra skovturen osv.
Køb aldrig plastiklegetøj, da de kan komme frygtelig til skade på disse farverige ting,
som går i stykker for et godt ord.
Tykke flettede reb er også gode gnave- og klatreting for gøjen.
Vores ene gøje elsker en korkprop fra rødvinen lørdag aften, denne prop bliver grundigt
gnavet i 1.000 stykker og smidt i bundet af buret.
Det tager et pænt stykke tid og det er godt nok spændende, synes den.

Foderskåle
Vi anbefaler, at foderskålene er af metal, da disse ikke revner så let som plastikskåle.
Efterhånden vil plastikskålene slå revner og i disse vil der være god grobund for diverse
bakterier, som kan være vanskelige at få bugt med.
Desuden kan gøjen komme til skade på plastik, hvis den synes det har været sjovt
at gnave i dem.
Hos os bruger vi metalskåle til vand, frugt og spirede korn og i bunden af buret har
vi placeret en keramikskål til tørkost.
 

Foder / vitaminer
Tørfoder
Vi køber frisk-blandet gøje-foder, da vi har fået den erfaring, at færdig-pakkede produkter,
for det meste ikke er meget værd, pga. at det ofte har stået for længe i forretningen.
Samtidigt virker frøene ikke altid gode; de dufter ikke friskt og indeholder meget lidt næring.
Man kan prøve, at tage en lille håndfuld foder og lægge det i lidt vand i ét døgn.
Derefter lægges det på et stykke vat i vindueskarmen og efter yderligere ét døgn skulle
det begynde at spire.
Hvis dette ikke sker, er det ”tomme kalorier” man har købt til sin gøje og det giver
ingen næring til gøjen.

Husk at en gøjes hovedmåltid skal være tørfoder,
som skal bestå af hvede, havre, tørrede majs, soyabønner, saflor,
solsikke (hvid, sort & stribet)
evt. tilsætning af jordnødder og tyrolernødder.

Desuden kan man tilbyde gøjen lidt ekstra godt, så som kogt pasta, kogte kartofler, kogte grøntsager, kogte ris,
lidt mild ost, kogt kylling o.l.
Undgå retter som er krydrede, da det ikke er godt for en følsom gøje-vom.
 

Spiret/blødt korn
Vi køber duefoder, som kan købes i større dyreforretninger eller allerbedst hos jeres lokale dueforening.
Disse korn lægger vi i blød i ét døgn og skyller dem grundigt i vand før servering dagen efter.
I disse korn er der masser af C-vitaminer og det er guf for de fleste gøjer med
mindre de er kræsne.
HUSK!
Spiret/blødt korn SKAL skiftes hver dag pga. gæring.
Dosering = et halv æggebæger dagligt er rigeligt.
 

Frugt/grønt
Frugt er altid godt for jeres gøje, da det er sundt.
Det er svært at sige, hvilken frugt der er den bedste for jeres gøje, det er bare at prøve
sig frem. (Gøjer kan være kræsne).
Vores den ene er helt vild med vandmelon, som den anden ikke kan lide. Den vil hellere have
fersken, som den har helt for sig selv, da den anden ikke er begejstret for det.
(Det er ikke altid lige let.)
Grønt er også godt, I må bare ikke servere avocado, da denne er giftig for
gøjer og andre fugle.
Ellers prøv med friske ærter, gulerødder, salatblade, porre, persille osv.
Jo større udvalget er, des mindre kræsne vil jeres gøje blive.
HUSK!
Frugt & grønt SKAL skiftes hver dag pga. gæring
samt
frugt & grønt skal gives med måde, da for meget af det giver meget tynd mave
og det er usundt for gøjen.

Vitaminer
Vi køber vitaminer i pulverform fra vores dyrlæge, og det er langtids holdbart og
koster kun en fjerdedel af hvad vitamindråber koster.
Pulveret drysser vi over de spirede korn dagligt og derved for gøjen dækket sit vitaminbehov.
Grunden til, at vi ikke bruger flydende vitaminer i drikkevandet er fordi, at fugle ikke
drikker lige store portioner dagligt.
Desuden er flydende vitaminers holdbarhed meget kort.

Lidt om de forskellige vitaminer A-E
A-vitamin
Findes i næsten alt grønt, især gulerødder, æg samt levertran.
Ved mangel mindskes modstandsdygtigheden overfor tarm-, lunge- samt øjenbetændelse.

B-vitamin
Findes i mælk, spiret korn, levertran, gær, visse former for grønt.
Ved mangel medfører det forstyrrelser i nervesystemet som f.eks. lammelser, kramper.
Endvidere kan det medføre dårlig appetit og derved nedsat vækst af gøjen.

C-vitamin
Findes i frugt, bær, spiret korn.
Mangel af dette giver knogleskørhed, luftvejslidelser pga. påvirkning af
slimhinderne hos gøjen.

D-vitamin
Findes i levertran, æg, mælk samt solens lys.
Mangel af dette giver svag opbygning og udvikling af knogler hos unger samt ungfugle,
læggenød hos hun-gøjer pga. for tynd skal på æg eller i værste
fald ingen skal på æg (vindæg).

E-vitamin
Findes i spiret korn.
Mangel af dette giver problemer med frugtbarheden, ubefrugtede æg,
i værste fald sterilitet af gøjen.

Levertran
Vi bruger også levertran, som vi køber i Matas, da man kan få en stor flaske lugtfri
levertran til billigere penge end hos dyrehandleren.
Levertranen dryppes i det spirede korn dagligt og det giver en flot blank og fast fjerdragt.
Samtidig er det også godt for deres knogler.
Det er vigtigt med et vitamin-tilskud, da fuglen bruger disse ”vitamindepoter” ekstra meget
under et fjerskift. Det forebygger evt. sygdomme under et sådant forløb.

Hvis man bare sørger for, at ens gøje får dækket disse vitamin-behov,
så har man en sund og rask fugl.

Slik
Som slik kan man tilbyde jordnødder, rosiner, franskbrødsskorpe, knækbrød, småkage,
men men men alt med måde. Kun i meget små mængder;
den kan nemlig ikke leve af det!!!!!!
Desuden er en hirsekolbe guf for din gøje. Den vil elske at splitte den ad i atomer.

Stækning
Stækning er, at man klipper/halverer nogle af fuglens flyvefjer, så bæreevnen i
vingen ikke fungerer som normalt.
Stækning kan være nødvendigt, hvis det er en meget flyveglad gøje, og man ikke ønsker
diverse uheld for gøjen.
Stækning er helt op til folk selv, vi vil hverken sige for eller imod.

Vi anbefaler klart, at man går til en dyrlæge og får stækket sin gøje, da det kan være svært,
at holde fuglen stille under stækningen, derved undgås at klippe hele vingen af,
fordi man selv skal forsøge sig.
Ved større ikke tamme gøjer, kan det være nødvendigt med noget beroligende til gøjen.
En stækning koster fra 100 kr. op til dyrlægens konsultations pris.

Den ene af vores gøjer var vild med at flyve op i vores gardinstang og gnave gardinerne i stykker, derfor valgte vi,
at få den stækket på begge vinger.
Den stækning virker snart ikke mere pga. fjerskift, og spørgsmålet er nu, om
vi behøver at stække den igen.
Denne gøje er holdt op med at forsøge at flyve, da den på en eller anden måde ved det
ikke nytter noget, derfor tror vi ikke selv, at en stækning igen er nødvendig.
Men det kan man jo aldrig vide før det modsatte er bevist!

Stækning på flere måder
1
Man kan stække den ene vinge, og det medfører, at fuglen vil flyve skævt og uden balance.
Denne form synes vi ikke er den rigtige, pga. diverse farer ved flyveture uden kontrol.
HUSK denne stækning holder kun til næste fjerskift.

2
Man kan stække begge vinger på én gang; det giver det resultat, at når gøjen vil flyve,
vil den svæve mod gulvet og give en mere blid landing end ved stækning af én vinge.
Ved denne måde vil fuglen stadig have mulighed for at kunne flyve lidt, hvis den bliver
forskrækket og balancen er ens i begge sider. (Den ”hælder” ikke til én side).
HUSK denne stækning holder kun til næste fjerskift.

3
Før i tiden gjorde man også det man kaldte en blodig stækning.
Man klippede noget af nerverne & muskulaturen over i vingen,
så vingen aldrig kunne bevæges.
Denne form er HELDIGVIS på vej ud, da dette er 100 % dyrplageri
og anbefales IKKE på nogen måde.
Denne form kan sammenlignes med, at man klipper hænderne af folk,
fordi de ikke skal bide negle.
 

Kønstest
Kønstest af papegøjer er et hurtigt og let indgreb på fuglen.
Dyrlægen klipper et lille stykke negl af gøjen, hvorved det begynder at bløde.
Et par dråber af dette blod duppes på et stykke spc. filt, som sendes til England / Tyskland.
For at standse blødningen hurtigt og effektivt dupper dyrlægen et præparat på neglen.
Efter en uges tid kommer svaret tilbage, om det er en han /hun.
Grunden til, at prøverne sendes til England/Tyskland er fordi, at lille Danmark ikke har
noget patent på sådanne prøver og derved bliver en dansk DNA-test ikke taget seriøst.
Prisen for en DNA-test ligger fra ca. 250 kr. og opefter pr. gøje.

…og så lige et lille godt råd…
Når først en gøje begynder synligt, at have det dårligt, skal man huske, at gøjen har haft
sygdommen et stykke tid i kroppen, før det er synligt.
Hvis I er i tvivl så kontakt dyrlægen!!!
Lad være med selv at lege læge, gå hellere én gang for meget til dyrlægen
end én gang for lidt.

Derfor lær at iagttage jeres gøje og forstå dens adfærd. (Se evt. temasiden ”Kend din fugl”)
 

Vi håber, at vi på denne side har kunnet give nogle hurtige svar på de flestes spørgsmål
ang. førstegangs køb af gøjer.
 

Suzan & Bo