Vores første oplevelse med en papegøje varede kun 10 måneder og 6 dage.

    Efter længere tids undersøgelser med div. blade, bøger og snakken med gud og hver mand, købte vi Kaj, en flot Gulnakket amazone papegøje, som havde en alder på ca. 8 måneder, sagde forhandleren.
Kaj kom hjem til os den 1. april 1997; vi var ufattelig glade for ham og han var ligesom vores lille barn.
Da vi havde haft ham i små 3 uger, begyndte han at hænge med hovedet og drikke rigeligt meget væske. Vi kontaktede forhandleren og satte ham ind i situationen, men forhandlerens svar var; "Det nok var pga. omvæltningen og det skulle nok gå alt sammen".
Efter yderligere en uge på samme måde, kontaktede vi atter forhandleren  og spurgte om de ikke kunne anbefale en dyrlæge. Det kunne de ikke, da der ikke findes nogle dyrlæger i Danmark, som har forstand på papegøjer; men vi kunne da få noget pulver  til drikkevandet,  så Kaj kunne blive rask igen.
Vi gav selvfølgelig Kaj pulver i drikkevandet efter den dosering, som forhandleren havde anbefalet og det så ud til at virke, så alle var glade igen.
Efter en måneds tid var den sørme gal igen og vi gik atter i gang på egen hånd med pulverkuren, men denne gang var der ingen bedring.  Vi ringede rundt til div. dyrlæger  i omegnen og fandt en  i nabolaget, som selv havde haft papegøjer og virkelig interesserer sig for dem.  Han var dygtig. Han så på Kaj og konstaterede krokatar. Behandlingen var en penicillindråbekur i 8 dage, og vi må sige det gjorde underværker.
Kaj begyndte at snakke, lege, danse og spise igen, så vi var alle sammen glade endnu engang.
Lykken varede dog kort, for i august måned var den gal igen. Han hang med hovedet; det var næsten for meget af det gode, for vi havde jo gjort alt hvad vi kunne, frisk foder, frugt, div. kosttilskud og vitaminer, men endnu en gang måtte vi konstatere, at en ny omgang penicillinkur var i sigte. Igen havde vi en syg gøjser.
Desuden har vi 2 nymfeparakitter og 4 undulater og de har (“7-9-13”) aldrig været syge.
Da vi havde fået at vide, at amazoner er meget  stærke fugle, undrede dette os en del. Efter endt behandling gik der 1 måneds tid, så var den gal igen. Kaj blev forkølet. “Hvorfor???” spurte vi os selv; han står i en stue med ca. 23 graders varme konstant, så frem med varme-lampe og masser af vitamintilskud. Kaj blev gudskelov god igen og vi tog alle forholdsregler mod evt. kulde og træk. Efter sådan en omgang med så meget sygdom, som han var igennem, er det jo ikke ligefrem en tam fugl man får. Han spiste nødder og æble fra hånden og tilliden til os var der 110 %. Så pludselig i januar måned 1998, ville han både sidde på hånd og nusses i nakken og vi var så glade og stolte over denne tillid. Men lykken varede kort.
Den 1. feb.  begyndte Kaj at halte lidt og dagen efter mere. Vi opsøgte dyrlægen, da det stadig var det samme.
Tirsdag d. 3. feb. fik Kaj klippet  kløer hos dyrlægen, da der umiddelbart ikke var andet at observere, end en lille rift under venstre fod.
Den 4. feb. fik Kaj det værre og han begyndte at “hælde”  til højre side og  dyrlægen blev atter kontaktet. Undersøgelsen var nu i fuld sving.
Den 5.  feb. var Kaj hos dyrlægen det meste af dagen til røntgen, scanning og div. blodprøver, men der var ikke noget abnormt at se ud fra prøverne. Derefter blev disse sendt til en specialist i Århus til nærmere vurdering.
Vi startede med penicillin og masser af B-vitaminer, for vi havde læst en del bøger omkring sygdomstilstande hos fugle.
Den 6.  feb. var Kaj i væsentlig fin form om morgenen og han/vi snakkede,  dansede og spiste og det så ud som om penicillin og B-vitaminer havde hjulpet lidt.
Kl. ca. 13.00 faldt han ned af sin pind og blev siddende på bunden med kramper i sit venstre ben, han kaldte så fint, men dér vidste vi godt hvad klokken havde slået.
Kl. 13.45 blev Kaj aflivet.
Dødsårsag: dårlig lever som forgiftede hans hjerne.
Vi ved i dag, at han fra forhandlers side er blevet pumpet med antibiotika til køer og grise for at forhindre den så omtalte papegøjesyge!!!
Det er så urimeligt, at en fugl i så "ung" en alder skal så meget elendighed igennem, og vi er meget glade for de 10 måneder & 6 dage vi havde sammen med ham, for Kaj var en meget fin og dejlig gøje!
Man spørger ofte sig selv, om man har gjort noget galt, er der noget vi har overset??? Men den tanke kan vi hurtigt aflive.
Efter vi nu er blevet en del klogere og ved en del mere om papegøjer har vi selv tænkt tingende grundigt igennem vedr. vores oplevelse.

1:    Papegøjen viste sig at have været en gammel fyr, ifølge dyrlægen, og muligvis
      vild-fanget.

2:   Visse forhandlere og uaftoriserede plattenslagere for ukøbte fugle, pumper
      papegøjerne med antibiotika via deres drikkevand, som normalt bruges til
      køer og grise!
     (Ja du læste rigtigt!)
      Dette gøres udelukkende for ikke at sprede en evt. papegøjesyge i landet!
      Dette pulver har lige den bivirkning, at jo længere tid og evt. for store
      mængder i drikkevandet,  skader deres lever så kraftigt, at den holder op
      med at fungere!

                                            TRIST IKKE SANDT!

3:   Forhandleren, som vi købte fuglen hos, ER EN ENORM PLATUGLE, som man
      absolut ikke skal støtte, men som man desværre alligevel gør, ved at købe
      hans IMPORTEREDE fugle.
      Efter vi nu er medlemmer af nogle fugleforeninger, hører man en del om
      hvor og hvem man bestemt ikke skal købe fugle hos. Vi ER blevet en del
      klogere!

SÅ PAS PÅ HVOR I EVT. VIL HANDLE;
SE JER GRUNDIGT FOR. MAN KAN HURTIGT KØBE
KATTEN I SÆKKEN OG BLIVE UTROLIG FATTIG PÅ MEGET KORT TID!!!
TRO IKKE ALTID PÅ DET VENLIGE COLGATE-SMIL!!!

Tilbage til hovedsiden