Juni 2000
Så kom endelig den store dag, nemlig den dag, hvor de 2 gokker Fru Viggo & Hr. Olsen
skulle sættes sammen for første gang i deres nye voliere.
Volieren, som vi har bygget i vores helårsisolerede værksted, er en dejlig stor voliere
på 2 x 2 x 2 meter, så plads kommer de ikke til at mangle.
De 2 gokker havde siddet i hvert sit bur ved siden af hinanden i 1,5 måned
og har så haft mulighed for, at kigge hinanden an.
Hr. Olsen som vi lige har købt i april 2000 er, som nævnt på siden
”Fru Viggo & Hr. Olsen” kun lige blevet 1 år gammel, mens Fru Viggo er 2,5 år.
Begge er stadig store legebørn, som er enormt nysgerrige.
Vi har jo både læst, set & hørt, hvor grueligt galt det kan gå, når 2 amazoner
skal sættes sammen, derfor var vi meget spændte!!
Den store flyttedag kom, hvor Hr. Olsen & Fru Viggo blev flyttet fra deres bure
til den store ”herskabslejlighed”.
Der sad Fru Viggo i 10 sekunder i sit gamle bur, hvorefter hun tog springet til at
flyve op på én af siddepindene.
Derimod sad Hr. Olsen i sit bur og tænkte et par af livets tanker,
eller også kunne han bare ikke finde ud.
Vi pillede bunden ud af hans bur og lagde buret om på siden og det hjalp.
Nu skulle han rigtigt flyve herfra og til de varme himmelstrøg,
men et eller andet sted havde han lige glemt, at han er stækket,
så flyvningen foregik lidt langt nede på bunden. De varme himmelstrøg
blev det ikke til denne gang.
Efter han igen havde tænkt en tanke, kravlede han så op på en pind.
Der sad Fru Viggo & Hr. Olsen pludselig side om side og lurede på hinanden.
Det var godt nok sjovt at se; de var lidt overraskede.
Efter 1 minut begyndte de at gylpe & pudse hinanden og efter få minutter skulle
der grovædes.
Sjovt nok, havde vi igen læst, set & hørt, at hver fugl skal have hvert sit spise- & drikketrug,
men det er de 2 gokker nok ikke rigtig klar over, for de spiser & drikker af samme trug samtidig.
Nu har de siddet sammen i 14 dage og alt ser ud til at gå rigtigt godt.
Det er en nydelse at gå ind i volieren til dem, de kommer med det samme og Fru Viggo
skal selvfølgelig sidde på skulder, mens Hr. Olsen prøver at tage mod til det samme,
mens han igen tænker et par af livets tanker.
Han har godt nok prøvet, at sidde på armen, men det var godt nok lidt farligt endnu,
så det var kun i få sekunder (tøsedreng).
Nu efter de har været i deres nye hjem i 14 dage, bliver alt udforsket
og det er en nydelse at iagttage. Nogle gange får den ikke for lidt.
I væggen i volieren har vi også lavet et lille vindue, som senere skal tages ud,
når den udendørs del af volieren er bygget.
Så mens der stadig er vindue, sidder de og lurer igennem vinduet ud til én,
når man er i haven, de er enormt herlige at holde øje med.
Mens vejret har været nogenlunde, har vinduet været åbnet, og det er godt nok spændende.
Så skal man galpe ud til hele verden og fortælle om sin eksistens.
Det er sjovt at se, at der er en rangorden. Fru Viggo , som er den store herskerinde,
skal nok styre Hr. Olsen med hård klo, men hvorfor skulle det også være anderledes end det
er i menneskenes verden!
Når de får deres daglige jordnød, skal den ene skynde sig at æde sin færdig, for derved at
kunne hugge dens anden.
Så opstår der en smule tumult, men det er hurtigt overstået.
Det er nok et meget tidligt tidspunkt, at begynde at konkludere en hel masse,
men indtil nu føler vi selv, at det går rigtig godt.
August 2000
Nå; nu er der gået 2 ½ måned siden de 2 gokkelokker blev sat sammen.
Det er sjovt at se hvilken adfærdsdrejning Fru Viggo har taget.
Hun var rigtig god til at blive nusset i begge ender før hun fik Hr. Olsen som kæreste.
Nu er det for det meste kun Hr. Olsen som får lov til at nusse hende i nakken og gumpen.
De gange hvor det passer "damen" at blive nusset, sidder jeg på en stol inde i volieren
hos dem, hvor hun fint kommer kravlende ned på min skulder.
Hr. Olsen gør fint det samme, men det er mere for, at hænge i gitteret og hakke mig oven
i hovedet eller pille nogle flere hår ud af hovedet på mig, så ens måne bliver endnu mere tydelig.
(gad vide om det skal bruges til redemateriale???)
Skænderier har de da og sjovt nok, er det tåbelige ting, som f. eks. at man skal sidde på den
samme pind, da det må være den bedste i verden. Nogle dage er det Fru Viggo, som får
nogle hak oven i hovedet; andre dage er det Hr. Olsen, som må stå forskud.
De er nogle sjove "knaldhætter" at iagttage.
Deres voliere er som sagt bygget i vores værksted, og pudsigt nok er det sådan, at
når man skal arbejde i værkstedet, ja, så får den ikke for lidt.
Man skal nemlig gøres 120 % opmærksom på, at de sidder lige ved siden af og det er
godt nok enormt spændende, at iagttage det man står og laver.
De har også et vindue ud til haven; dér kan de sidde og holde øje med, hvad vi
render rundt og laver, og også her skal man højlydt gøre opmærksom på sin eksistens.
"Hvad i alverden bilder vi os ind, at rende rundt derude og ikke være hos dem i døgnets 24 timer!?!"
Vores naboer på den side hvor gokkernes vindue er, tror nok vi er tossede.
Den ene dag, da vinduet var åbent ind til gokkerne, rendte naboen rundt og
klippede sin hæk. Fru Viggo spørger 100 gange om dagen "Hva´laver du";
manden svarede pænt de første gange, men det fatter Fru Viggo jo ikke en pind af.
Da nobokonen begyndte at snakke, knak filmen helt for Fru Viggo,
hvorefter hun sad og piftede efter nabokonen.
Vinduet blev fint lukket, da man jo nødigt skulle have en nabomand rendende
rundt efter én med sin hæksaks.
(det kunne måske være man skulle fortælle sin nabo, at man har gøjer?!)
Vi har lige fået klippet negle på
Hr. Olsen, da disse var lidt for lange.
Han blev fanget og sat ind i kattekassen
og jeg kørte til vores dyrlæge, som fik æren
af, at ordne en omgang manicure på
Hr. Olsen.
I den tid hvor jeg var væk, var lillemor
herhjemme nede og snakke med Fru Viggo.
Fru Viggo havde siddet dybt "deprim"
med et stykke tov oven på sit hoved og hængt
med næbbet og ville hverken sige "Buuu
eller Bæææ".
Da jeg kom tilbage med Hr. Olsen, var alt
endnu engang lutter idyl
og hun gik fint hen til Hr. Olsen og gav
ham et hak oven i hovedet,
for ligesom at fortælle ham, at hun
IHVERTFALD IKKE HAVDE SAVNET HAM
Sikke en kærlig velkomst!
"Hun er absolut en bisse"
Marts 2001
Ja....... det måtte jo komme.
Det første egentlige slagsmål har fundet sted.
Hr. Olsens pubertets-hormoner er begyndt at poppe ud til højre
& venstre.
Han er utrolig overgearet og sidder til tider på pinden og sitrer,
som et gammelt
espeløv, samtidigt sidder han og brøler som en anden
ged.
Fru Viggo er begyndt at vise Hr. Olsen sin fine "hævede røde
numse" og det synes Olsen er lidt
mærkeligt og giver derfor damen et fint, men perfekt placeret
gok oven i nødden.
I oktober 2000 lavede vi en redekasse til gokkerne, i tilfælde
af, at de skulle finde på at fryse om natten.
Denne kasse er nu blevet Fru Viggo´s ejendom, hvor Hr. Olsen
ikke har en dyt at gøre.
Fru viggo sidder, som en diva på siddepinden på kassen
og fører sig frem på bedste beskub.
Øjnene kører rundt i hovedet på hende og halefjerene
er pænt spredt ud som en vifte
og let løftet, så bunden er til frit skue for dem, som
skulle være interesseret.
Vi ved, at den iagttagende læser vil undre sig over,
at vi allerede på nuværende tidspunkt har placeret en redekasse
i deres bur.
Men fuglene opfatter den som noget spændende legetøj,
hvor man kan gemme sig for hinanden og ikke en dyt mere.
Så dét ser VI ikke noget forkert i - vi har gode oplevelser
med det!
Fru Viggo har fra starten gjort Hr. Olsen opmærksom på,
at hun er chefen,
anføreren samt den største i hele verden.
Det har hun gjort ved at hakke ham oven i hovedet, ikke lade ham sidde
i ro og mag og hygge sig,
ikke lade ham spise i ro og fred, bidt ham i fødderne samt gjort
alt muligt for, at det var HENDE som
fik al vores opmærksomhed.
Det har Hr. Olsen i længere tid fundet sig i, da han er den yngste.
Men den hopper Hr. Olsen ikke længere på, da han nu er
igang med at blive en rigtig herre,
og rigtige mænd finder sig ikke i hvad som helst, derfor er der
nu kamp om hvem som egentlig
skal være boss i deres bur.
Da vi så deres slåskamp første gang, var vi ret
rystede; vi fjernede Fru Viggo fra buret
og satte hende i et andet.
Han jagtede hende hårdt og brutalt med store brøl, landede
hårdt og larmende i tremmerne ved siden
af hende, så hun var godt nok på "skideren" lige i dette
øjeblik.
Vi skal lige nævne, at Hr. Olsen er noget af en atlet og Fru
Viggo er noget tung i gumpen, så ham
kan hun ikke rigtig hamle op med, når han er i dét humør.
Vi snakkede kort om denne oplevelse og blev enige om, at vi IKKE skulle
blande os,
med mindre det ville blive så voldsomt, at det kunne medføre
alvorlige skader på gokkerne.
Vores holdning er, at gokker er gokker og det skal og kan man ikke
lave om på.
Man kender det lidt fra børn, de er også nødt til
selv at løse de intriger som opstår
(selvfølgelig under opsyn, men uden nødvendig indblanding).
Så vi satte Fru Viggo ind i buret igen efter 20 minutter, men
vi kunne da godt mærke, at der ikke
var stemning til fest og farver.
Det er nu små 14 dage siden og de har da haft deres uoverensstemmelser,
men det fungerer
fint, da de godt kan finde ud af at nusse hinanden i nakke og gump.
Sjovt nok har jeg selv kommenteret tidligere, at jeg håbede,
at Hr. Olsen ville irettesætte
Fru Viggo én gang for alle, da hun er en bisse.
Grunden til vi reagerede på denne måde er, at det ser voldsomt
ud når sådanne store
fugle kæmper med hinanden; det er trods alt 600 til 800 gram,
som flavrer rundt og skaber sig.
Nu har vi haft undulater, parakitter og andre små fugle i mange
år og selvfølgelig
har de da også deres dage med ævl og kævl, men det
ser ikke så
voldsomt ud, når disse 50 - 100 gram flavrer rundt efter hinanden.
