Her er historien om Vera´s alt for korte liv.
Vera havde reddet sig en skimmelsvamp-infektion, som hedder Aspergillos.
SE YDERLIGERE BESKRIVELSE AF SYGDOMMEN PÅ.SIDEN ASPERGILLOS
De symptomer vi oplevede var, at Vera til start opførte sig, som om hun havde fået
en god forkølelse, som gav sig udslag i hæs og lettere slimet vejrtrækning.
I starten var der ingen andre tydelige problemer.
Symptomerne kom senere.
- Anspændt og slimet vejrtrækning
- Manglende ædelyst
- Større væskebehov
- Øget vægttab
- Mere kælende og opsøgende
- Øget træthed

9. februar
Vi konstaterede, at Vera havde reddet sig det vi troede var en forkølelse, så vi startede med
Baytril (Penicillin) i 10 dage. Efter 10 dage var den forkølede vejrtrækning forsvundet og alt
så ud til at gå rigtig godt igen.

15. marts
Vera begyndte igen at danne slim i luftvejene og begyndte med en rallende vejrtrækning.
Vi kontaktede vores dyrlæge Stig Feldballe fra Skovlunde Dyreklinik og fik lyttet på Vera´s lunger.
Der var lidt mislyde i bunden af den ene lunge, men ellers var alt ok.
Vi begyndte igen at give Baytril samt varmelampe efter aftale med Stig Feldballe.

1. april
Det gik ikke efter planen og vi tog til Stig Feldballe fra Skovlunde Dyreklinik igen og vi fik
endnu engang lyttet på lungerne.
Der var stadig en lille mislyd, men ellers virkede det som om der var kommet mere luft
gennem lungerne. Vi aftalte alligevel, at Vera skulle komme nogle dage senere til nærmere
undersøgelser, da Baytrillen ikke virkede optimalt..

6. april
Vera var på Skovlunde Dyreklinik det meste af dagen, hvor der blev taget røntgenbilleder,
blodprøver samt slimprøver fra hals og næb. Disse prøver blev sendt til undersøgelser hos
Dr. Fr. Köhler/Vet-Med-Lab i Tyskland. Vera var meget træt efter denne undersøgelse.

8. april
Om aftenen begyndte Vera´s vejrtrækning at blive kraftigt forværret, så jeg ringede til dyrlægevagten,
hvor jeg først fik talt med en dyrlæge, som henviste mig til Københavns Dyrehospital. Dér talte jeg
med dyrlæge Jens Eslau. Han holdt selv papegøjer, så han havde en del erfaring. Da han så Vera
første gang, mente han at hun havde aspergillos. En sygdom som Stig Feldballe fra Skovlunde
Dyreklinik havde nævnt Vera evt. havde og at det var en svampeinfektion.
Denne Aspergillos skal behandles med Sporanox. derfor stoppede behandlingen med Baytrill prompte,
da den ikke havde haft nogen virkning indtil nu. Vera fik iltbehandling natten over og vi gik i gang med Sporanox.
Doseringen var 0,5 ml. Sporanox og ca. det dobbelte i form af juice eller cola for at neutralisere Sporanoxen
i krogen. Det er ikke alle fugle som kan tåle Sporanox, så vi skulle holde øje med om afføringen blev
grødagtig samt sødlig lugt, om hun begyndte at gylpe og kaste mad op og om hun begyndte at hænge
med sine vinger. En evt. allergisk reaktion ville komme i løbet af 3 - 5 dage.
I det tilfælde skulle  behandlingen stoppe umiddelbart for at undgå leverskade.
Jens Eslau ville ikke tage nye prøver på Vera, da vi ikke havde fået svarene fra de prøver
hos Stig Feldballe fra Skovlunde Dyreklinik. Vera kom hjem dagen efter og havde det noget bedre.
Fin vejrtrækning, stor ædelyst, men stadig sløj.

10. april
Vera måtte indlægges igen på Københavns Dyrehospital, da vejrtrækningen igen var forringet i form af slim,
så iltbehandlingen var i gang igen. Svaret på blodprøverne var imellem tiden kommet frem men. de viste ikke
noget af betydning, andet end at Vera´s levertal var forhøjede, men det var en normal reaktion på Baytrill.

11. april
Svarene på slimprøverne kom retur og resultatet var, at hun hverken havde bakterielle- eller svampeinfektioner.
Jeg aftalte med Jens Eslau, at der skulle tages nogle nye prøver, når Sporanox behandlingen var begyndt at virke.

12. april
Vera kom hjem igen. Vejrtrækningen var stadig meget anspændt, men ikke rallende pga. slim.

15. april
Vera måtte atter indlægges på Københavns Dyrehospital, da hun igen blev svagere og den besværlige
vejrtrækningen forsatte med øget styrke. Hun kom endnu engang i iltbehandling og varmebehandling.
Sporanox-behandlingen blev standset, indtil hun fik det bedre. Sporanox-behandlingen blev stoppet,
så hun kunne komme sig lidt igen.

16. april
Jeg talte med Dyrehospitalet om formiddagen og Vera havde ikke fået det bedre. De havde givet Vera
binyrebarkhormon samt A-vitamin, for at give hende mere energi, luft og ædelyst. Vi talte en del herhjemme,
om det måske var tid til at få Vera aflivet, hvis behandlingen ikke havde virket til næste morgen.
Men alt andet lige, så er det en rigtig svær beslutning, da man ikke ønsker at ”spille” Vorherre i  en sådan situation,
for man vil altid spørge sig selv bagefter, om man havde været for hurtig med denne beslutning.

17. april
Telefonen ringende kl. 07.30 og det var Dyrehospitalet.
Vera havde ikke klaret natten over, så nu havde hun endelig fået fred.

På en måde kom det som et chok, men alligevel vidste vi jo godt, hvor det bar hen.

Vi vil gerne takke diverse dyrlære og øvrigt personale som har gjort alt hvad de kunne for at hjælpe Vera.
 

Nu sidder man her og tænker !!!!
Hvad gjorde vi galt ?
Hvad kunne vi have gjort anderledes ?
Kunne vi have gjort noget tidligere ?
 
 

Vi hentede Vera og har nu fået hende begravet.

Vera blev 7 år.