Vi er de glade ejere af 3 dejlige unge "badejern", som er 2 flotte hun-Surinamamazoner og 1 enkelt han Surinamamazone. Viggo & Vera købte vi i 1998 hos en avler og de blev håndopmadet de sidste 2 måneder af deres spædbarnsperiode. Derfor er de meget tamme og utrolig glade for at være i menneskehænder. Vi startede med at have de 2 damer i samme bur, men de havde lidt svært ved at acceptere hinanden, for tænk nu hvis den ene fik mere opmærksomhed end den anden - det er jo ikke så godt!!
Derfor skilte vi dem ad og fik dem kønstestet, hvilket viste sig at være 2 piger og ikke en dreng og en pige, som vi havde håbet!
Det kan være en af årsagerne til, at de ikke rigtig kunne gebærde sig i samme bur.
Vera bor nu hos Bo's forældre og er blevet en rigtig hofnar, som giver utrolig meget glæde til dem og deres besøgende gæster. Hun er utrolig legesyg og kan sige mange sjove lyde som f.eks.: "Av av av" (gad vide hvem hun har lært det af?), "vov vov vov" (de er nemlig ejere af en puddel). Derudover kan hun sige nøjagtig som telefonen og derfor får Bo's forældre nu så meget motion som aldrig før!
Fru Viggo, som vi har herhjemme vil helst sidde på skødet hele dagen og blive nusset i hovedet og r.......!
Hun kan også sige nogle sjove ting, nemlig: "Hej Viggo" (derfor hedder hun stadig Viggo), "Hva' laver du", grine præcis som Lillemor og også lave ringelyde som vores telefon. (Vi har aldrig været slankere; det kan ses på billedet herunder af Bo; hvordan så han mon ud før.......skælve skælve)

Efter nu et års tid med Fru Viggo og Frk. Vera, har vi anskaffet os en gøje mere, nemlig en han-Surinamamazone, som hedder Hr. Olsen. Han er købt hos en avler og er 1 år gammel. Han er derimod ikke håndopmadet og derfor ikke vant til menneskehænder. Derfor har Bo til tider temmelig meget plaster på fingrene. Men dermed ikke sagt, at Hr. Olsen er spor kedelig. Han har nemlig også nogle sjove vaner,  så som at knirke som en dør, gokke til højre og venstre når vi kommer hjem fra arbejde. det er jo lidt spændende når der kommer nogen hjem i hytten, så sker der jo ligesom lidt mere.
Meningen med det hele er, at der om 2 måneder skal bygges en stor voliere til Fru Viggo og Hr. Olsen; derfor bruges der en del tid på at få klippet vores negle af Hr. Olsen, så han derved bliver mere bekendt med vores hænder og tilstedeværelse. Vi håber derved på, at han vil være tryg ved, at vi kan gå ind i volieren uden at han tror, at der skal ske noget faretruende.
Det er vigtigt, at fuglene føler sig trygge ved mennesker og kender menneskets adfærd!
Det er også meget vigtigt, at vi forstår fuglenes adfærd, men samtidig skal fuglene også kende menneskets!

Grunden til at vi har købt en mage til Fru Viggo, er at vi synes det var synd, at hun skulle sidde alene hjemme i sit bur,  mens vi er på job uden at have én at beskæftige sig med. Vi har ingen intentioner om at avle på dem, men det kunne da være sjovt hvis de fik lyst til at få unger på et tidspunkt, når de bliver kønsmodne i ca. år 2004.
For øjeblikket sidder de i hver deres bur frem til juni-måned, hvor de for første gang vil få mulighed for at være rigtig sammen fysisk. Men der er ingen tvivl om, at de gør lidt kur til hinanden allerede nu, men de er stadig så unge, at de ikke fatter hvad det er de sidder og foretager sig.
Grunden til det, er at man ikke kan sætte sådan 2 store fugle sammen første dag de mødes, da de har deres særheder.
Fru Viggo har siddet i sit bur i 2 år og vil derfor aldrig acceptere at der kommer en ny i hendes kendte domæne - derved kan der opstå kamp, som kan have et uheldigt udfald. Nu lærer de hinanden stille og roligt at kende på afstand og bliver sat i deres nye hjem samtidig, så der ikke opstår krig pga. "dit og mit" domæne. Vi er meget spændt på udfaldet, da vi har hørt flere steder fra, at man sagtens kan risikere, at skulle forsøge med op til 15 forskellige hanner før det lykkes at finde det ideelle par.
Vi mener selv, at det må være en fordel at de er så unge som de er, da de jo stadig ikke er kønsmodne, men 2 store pattebørn.
 

Suzan & Bo